Strongcore Materialer
Nylon – Elastan/Spandex – Polyester
Syntestiske fibre har bidraget væsentligt til udviklingen inden for tekstilindustrien og har stadigvæk en stor og voksende betydning.
Polyamid (Nylon), PA, er den syntetiske fiber, der ændrede den industrielle anvendelse af tekstil fibre mest. Nylon blev første gang fremstillet i 1935 men startede først en industriel produktion i 1940’erne med egenskaber som var revolutionerende.
Nylon har særdeles gode slidegenskaber som er forbundet med god trækstyrke og gode evner til at modstå gentagne bøjninger. Disse egenskaber bidrager til mange fordele i vores Strongcore sortiment når vi f.eks. fremhæver Squat Proof og 4-vejs stræk materiale på vores leggings.
Fibrenes elastiske evne gør at polyamid ikke krøller ved normal brug. De folder og krøl som måtte opstå kan med lethed stryges væk ved middelvarme.
Med den rette behandling vil man ikke rigtigt bemærke at nylon krymper.
De mest nævneværdige fordele ved polyamid (Nylon) kan være:
- Trækstyrke
- Slidstyrker
- Elasticitet
- Formstabilitet
- Krympning
- Krølningsegenskaber
- Rengøringsvenlig
Billedet er af vores California træningsbukser og top som er Squat Proof og 4-way stretch
Billedet viser vores LA leggings som består af Polyamid (Nylon) og Spandex/ Elastan
Spandex / Elastan
Er en fiber som er opbygget af både hårde og bløde elastiske segmenter. Det er disse segmenter som tilfører spandex/elastanen den høje elasticitet. Egenskaberne overgår på mange områder gummifibre.
Når man sammenligner gummitråd med spandex/elastan så er spandex/elastan 3 gange stærkere og kan udspindes 20 gange finere. Den kan strækkes 400-700% og straks trække sig tilbage. Gummi mister sin elasticitet hurtigere end elastan.
Det anbefales ofte at vaske varer som indeholder spandex/elastan ved max 40 grader for at forlænge varighed af elasticitet.
Vores kollektioner fra Strongcore indeholder mange tights hvor materialet nærmest føles som et ekstra lag hud som følger kroppens bevægelser og føles yderst komfortabelt.
Polyester
Er i dag verdens absolut mest anvendte fiber. Den anvendes både som blandingsfiber og i varer produceret af 100% polyester. Vi oplever dens egenskaber i vores Strongcore sortiment hvor den bruges som blandingsfiber.
Polyester har næsten lige så gode slideegenskaber som polyamid (Nylon) og overordnet set besidder de begge mange af de samme egenskaber og fordele. Polyester er stærkere på nogle punkter hvor Polyamid er stærkere på andre. Sammen kan de være med til at bidrage med gode egenskaber som vi forbrugere kan nyde stor glæde af.
Afhængig af farve og anvendelse bør polyester vaskes ved lav varme som f.eks. 40 grader.
De mest nævneværdige fordele ved polyester kan være:
- Styrke
- Sollysbestandighed
- Vejrbestandighed
- Elasticitet
- Smudsafvisende
- Tørretid
- Rengøringsvenlig
Billedet viser vores Brasilia leggings som består af Polyamid (Nylon) og Spandex/Elastan